đ§đ»ââïž LIGE MEGET HVOR MEGET JEG ELSKER HARRY POTTER, sĂ„ ved jeg godt, at magi er fiktion. Eller ... er det? For nĂ„r jeg stĂ„r med et team, der for alvor forstĂ„r at samarbejde, sĂ„ bliver jeg sg* helt i tvivl!
Den dĂ©r dynamik, der opstĂ„r, nĂ„r et team oprigtigt stoler pĂ„ hinanden, lytter til hinanden og virkelig, virkelig, VIRKELIG samarbejder, ikâ? Den oplever jeg som decideret magisk!
Jeg tror, det har noget at gÞre med, at mennesket er et socialt dyr, hvis superkrÊft er compassion, dvs. evnen til at se andre individers behov og viljen til at hjÊlpe. Compassion er altsÄ den vildeste benzin pÄ et godt samarbejde, og jeg tror, at det er dén, jeg kan mÊrke, nÄr teams for alvor begynder at rulle sammen.
Det er sĂ„ stĂŠrk en oplevelse, at jeg er mystificeret, nĂ„r nogle mener, at den bedste vej til Ăžget performance er at dyrke intern konkurrence. MĂ„ske ligefrem med en grad af gaming, hvor man holder informationer tilbage og âspillerâ hinanden. Med andre ord at skabe dĂ„rlige forudsĂŠtninger for compassion.
Min eneste forklaring pĂ„, at nogen kan have den holdning er, at de stadig har til gode at opleve menneskelig magi. Men jeg hĂ„ber sĂ„dan, at det snart rammer dem đ
|