Overblik over sæsonens distancesejladser

De fleste distancesejladser kan sejles af både tur- og kapsejlere og er en indgang til store naturoplevelser og fællesskab på vandet. Find en oversigt over sæsonens mange sejladser her.

Foto: Peter Brøgger
Senest ajourført d. 25. februar 2025

Vil du jagte podieplaceringer og teste dig selv og dit mandskab af over en længere distance? Eller er en hyggetur med venner og familie under organiseret form i selskab med en masse andre både noget for dig?

Så overvej at melde dig (og din besætning) til en af sæsonens mange distancesejladser. De fleste af dem tilbyder både starter i racing (kapsejlads efter DH eller andre måleregler) og cruising (tursejlads efter søvejsregler).

Cruising-klasser til kapsejladser

Som tursejler på en distancesejlads får du oplevelsen af kapsejlads – både før, under og efter stævnet – uden at skulle forholde dig til måletal og kapsejladsregler.

I stedet kan du nyde alt det sociale, der er forbundet med netop distancesejladser samtidig med, at storslåede naturoplevelser venter på dig langs strækningen.

Selvom sejlere i cruisingklassen mest er med for hyggens og turens skyld, er der vel næppe nogen, der ikke synes, det er fedt at komme først?!

Oplagt for nye sejlere

Er du ny sejler, er der mange gode grunde til at melde dig til en distancesejlads.

Når du sejler over en længere strækning, får du rigtig god føling med båden og tester dig selv af i forskellige elementer af sejladsen, som du måske ikke når på kortere ture.

Nogle sejladser strækker sig over natten, og giver dermed god anledning til at få praktisk erfaring med natsejlads og -navigation under trygge forhold med erfarne sejlere lige i nærheden og en baneledelse på VHF’en.

Oplev skumringstimen, den gryende morgen, fællesskabet ombord og sejl natten i møde, mens månens blege lys leger i vandet. Distancesejladser er en fantastisk mulighed for alle, der elsker at sejle!

Hvad venter du på?

Distancesejladser 2025

Find et overblik over sæsonens distancesejladser inddelt efter geografi og med en indikering af, hvorvidt sejladsen tilbydes som henholdsvis racing og/eller crusing.

  • Med racing menes kapsejlads efter kapsejladsreglerne og efter gyldig måleregel
  • Med cruising menes sejlads efter søvejsreglerne

Sjælland og øerne

Sundet Rundt

10. maj, Svanemøllen

  • Racing
  • Cruising

One Star Challenge

29. maj-1. juni, Køge

  • Racing (single hand)

Sjælland Rundt

13.-15. juni, Helsingør

  • Racing
  • Cruising

Anholt Race

13.-15. juni, Helsingør

  • Racing
  • Cruising

Sjælland Rundt på Indersiden

21.-22. juni, Frederiksværk, Herslev, Holbæk, Jægerspris, Lynæs, Nykøbing, Veddelev, Eskildsø og Vellerup

  • Racing
  • Cruising 

Hven Rundt ved nat

19. september, Svanemøllen

  • Racing
  • Cruising

Syddanmark

Nordfyns Banks Fyn Cup

22.-24. maj, Bogense

  • Racing
  • Cruising

Classic Fyn Rundt

30. maj-1. juni, Kerteminde

  • Racing
  • Cruising

Vegvisir Race

4.-6. september, Nyborg

  • Racing

Silverrudder

19. september, Svendborg

  • Singlehand racing

Midtjylland

Afi 2Star

14.-15. juni, Aarhus

  • Racing

De 2 Øer, natsejlads

20.-21. juni, Kaløvig

  • Racing
  • Cruising

De 3 Broer

13. september, Kaløvig

  • Racing
  • Cruising

Nordjylland

NB: Vi har endnu ikke kendskab til datoer for distancesejladser i Nordjylland. Tip også gerne.

Danmark

Round Denmark Race

7.-16. august, Aarhus

  • Racing
Rul til toppen